Frisør & Stylecoach
Frisørpriser

Mit mål er, at du ikke bare får flot hår, men også en god oplevelse.
Når du sidder i stolen hos mig, er der tid til nærvær, rådgivning og de små detaljer, der gør forskellen. Sammen finder vi det udtryk, der passer til dig, din hverdag og den person, du er.
Her er der plads til både forandring, forkælelse og en velfortjent pause.
Brudestyling

Jeg elsker at være en lille del af så stor en dag.
Sammen skaber vi et brudelook, der føles naturligt, personligt og helt rigtigt for dig. Ved prøvopsætningen finder vi frem til de detaljer, du drømmer om, så du kan møde din bryllupsdag med ro i maven, glæde i hjertet og følelsen af at være præcis den, du er.
Britt
Jeg er 50 år og har arbejdet som frisør i 34 år. I mere end 20 år har jeg været selvstændig, og jeg føler mig stadig lige heldig hver dag, når jeg får lov til at arbejde med mennesker, skønhed og forandring.
For mig handler mit arbejde om meget mere end hår. Det handler om at få mennesker til at føle sig godt tilpas i deres eget spejlbillede. Om at finde det udtryk, der føles rigtigt. Og om at skabe et rum, hvor der er tid til nærvær, gode samtaler og personlig rådgivning.
Gennem årene har jeg oplevet, hvordan en ny frisure, de rigtige farver eller et mere bevidst valg af stil kan gøre langt mere end at ændre det ydre. Det kan styrke selvtilliden, skabe ny energi og hjælpe os med at genfinde den person, vi måske er kommet lidt væk fra undervejs.
Den erfaring blev starten på Shine Again. Mit hjerteprojekt, hvor jeg kombinerer min faglighed som frisør med min passion for stylecoaching. Her hjælper jeg mennesker med at finde tilbage til deres styrker, deres personlighed og den udgave af sig selv, som de føler sig allerbedst i.
Jeg brænder stadig for at udvikle mig, lære nyt og blive endnu dygtigere til mit håndværk. Men mest af alt brænder jeg for at hjælpe mine kunder med at føle sig set, trygge og smukke – præcis som de er.


Alle pengene værd! Et besøg af Britt Kehler har ganske enkelt gjort underværker. At finde frem til min egen stil-kerne har på så mange plan været en aha-oplevelse. Nu ved jeg, hvad jeg skal kigge efter, jeg har ikke bunker af tøj liggende, som jeg alligevel aldrig kommer til at tage på. Og vigtigst af alt, jeg ved hvorfor, jeg har det meget bedre i noget tøj, frem for noget andet.
Katrine Sivertsen, 52 år
Jeg har fået ordnet hår hos Britt i over 20 år, og det er altid en kæmpe fornøjelse. Jeg føler mig fuldstændig tryg i hendes stol og ved, at jeg altid går derfra med smukt hår. Britt har en fantastisk fornemmelse for, hvad der klæder mig og min hårtype. Og så er hun suveræn til at vælge de helt rigtige farver, der passer til min stil.
Stine Dahl, 51 år
Jeg blev udfordret på den gode måde. Jeg er blevet klogere på hvad der klæder mig, og hvordan jeg bedst skjuler det, jeg synes skal gemmes væk (og jeg kan afsløre, jeg gjorde det forkert før!). Jeg bruger nu mit tøj på nye måder og føler mig bedre tilpas i det. Jeg har allerede lyst til at prøve det igen og lære mere!
Marianne Bennetzen, 50 år
Jeg skifter aldrig frisør! Jeg har været fast kunde hos Britt siden 90’erne og har alle årene været yderst tilfreds med resultatet, de gode råd og det, at man altid tages imod med et stort smil og professionalisme.
Birgitte Garn, 51 år
Det var en super fed oplevelse at se sit tøj med nye øjne, sammensætte det på helt andre måder, end jeg før havde gjort. Og alt sammen ud fra min stilkerne, som jeg ikke var bevidst om før denne dag, men som Britt hurtigt sporede sig ind på. Og pludselig var der så mange muligheder gemt i alt det tøj jeg allerede havde.
Anja Herringsø, 51 år
Søde ord fra mine kunder

Book
Jeg tror på, at det ydre og det indre hænger sammen. Som frisør og stylecoach hjælper jeg dig med at finde et look, der afspejler den, du er og får dig til at føle dig godt tilpas i dig selv.
Uanset om du ønsker en ny frisure, skal styles til dit bryllup eller er nysgerrig på stylecoaching, er du velkommen hos mig.
Du kan booke din frisørtid online. Ønsker du stylecoaching, så book en uforpligtende samtale, og lad os sammen finde den rette vej for dig.














